Indskrivning
I indskrivningen er vi fokuseret på at få en fornuftig aftale i stand i en god atmosfære, så du som kunde føler, at du bliver godt modtaget, og kan føle dig sikker på, at vi løser opgaven inden for de aftalte rammer.
Vores projektstyringssystem gør det muligt at tilrettelægge arbejdet på en hensigtsmæssig måde, og vi lever derfor op til følgende værdi i Promech: Vi laver aftaler, man kan stole på!
Det er alt sammen medvirkende til, at du hurtigt kan komme til at køre i din bil igen. Med til konceptet hører naturligvis også, at vi kan stille en erstatningsbil til rådighed i reparationstiden.
Dialog om arbejdets tilrettelæggelse
Vi har en åben dialog og du har som kunde mulighed for at tale direkte med den mekaniker som gennemfører reparationen. På den måde sikrer vi at der tages højde for bilens kørselsmønster, at alle ønskede opgaver udføres og at du som kunde får den rigtige vejledning om køretøjets stand og fremtidige vedligeholdelse af den som kender bilen bedst.
Arbejdsdag
Bilernes elektroniske systemer bliver mere og mere avancerede, hvilket kræver knowhow, uddannelse og avanceret testudstyr. Vores personale deltager jævnligt på kurser hos Promech og råder over topmoderne testudstyr som opdateres jævnligt. På den måde er du som kunde sikret at din bil er i de bedste hænder.
Afhentning
Vi afregner ved afhentning og har naturligvis afsat tid til en professionel gennemgang og vejledning om alle aspekter i forbindelse med reparationen af din bil.